Kindo Familieblog

Femte del i serien af genealogi artikler af E.P. Crowe

“Nu er det tid til at kigge på det vansklige ved genealogi.

Vær opmærksom på, at når du ryster i stamtræet, så falder der æbler ned. Uanset hvor forbløffende de er, er de alle sammen “gode”. Der vil være afsløringer dybt ind i familiens stamtræ. Forfædre som havde hemmeligheder der ryster ikke blot genealogisten men også familiemedlemmer. Du kan opdage sammenhænge som udløser reaktioner hos dine familiemedlemmer, såvel som dig selv.

F.eks. i en historie fra Montreal Gazette, diskuterer en genealog, det fund at en af hans forfædre var “ikke så flink jøde” fra mafiaen. Og i min bog, diskutere jeg at jeg prøver at finde ud af at en af min mands forfædre er Cherokee indianer, men bliver forhindret af generationen der anser dette for at være en familie skandale, såvel som historien om en kvinde hvis sviger forældre blev rasende da hun forsøgte at spore sit stamtræ.

Jeg hørte om et par som ved fødslen af deres første barn, havde fundet af at farens familien var Afroamerikansk, men havde boet som europæisk-nedstammende amerikanerne så længe, at det unge far var helt uvidende om det. Indtil barnet blev født.

Så det er pointen med dagens blog. Dine forfædre gemmer måske på overralsker. Men det er okay. Du er stadig dig selv. Og som Steve Olson siger i Mapping Human History:

“Desto størrer antal af generationer man gør rede for, desto større er muligheden for at to mennesker er kusine/fætre, meget fjernt. For hver 10. generation tilbage har vi næsten alle sammen en form for arvelige forhold i vores afstamning”

Jeg anbefaler du læser Mapping Human History, forresten.

Indtil vi ses i næste uge

Libbi”

I slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20., emigrerede 1,3 millioner svenskere til Nordamerika. For genealoger betyder det at der er en enorm mængde forbindelse over atlanterhavet, og at mange engelsktalende familier er ivrige efter at spore deres rødder tilbage til eks. Småland i sydvest Svergie hvor forfatteren Vilhelm Moberg’s fiktive karakterer i “Emigranterne” havde deres første hjem.

En entuisast Anna-Karin har i gennem det sidste års tid udsendt “Anna-Karin’s Genealogical Podcast” en podcast der beskriver genealogi fra en emigrants perspektiv. Hendes program indeholder interviews, tips og genealogi kilder. Det interessante ved programmet er at det er på engelsk, og det gør det muligt at nå ud til hele kloden. Kindofamilien er glade for hendes podcast, og anbefaler den til alle der er interesserede i at lære mere. Hun lover at den næste episode udkommer snart.

Forresten hvis du kan lide hendes podcast, så er hun blevet nomineret til årets svenske podcast, en konkurrence der afholdes af webagenturet Daytona. Stem her! Web 2.0 Podcasten “What’s Next” deltager også, som i November var vært for Kindo (kun svnesk).

Tredje del i serien af genealogi artikler af E.P. Crowe

“Hej Alle!

Ulykker, naturlige og selvforskyldte, kan ramme din computer når som helst. Uanset om du gemmer dine genealogi-data på papir form, eller den seneste iMac, så skal du lave backup. Du har så mange muligheder at det er fjollet at lade være.

Hvis du bruger papir så tag kopier. Opbevar dem hos en slægtning.

Hvis du bruger computer så vælg en af disse muligheder:

1. Brug en USB-stick til at lave backup af dine databaser, mindst én gang om ugen.
2. Brænd dine data ud på en DVD eller CD.
3. Brug en online backup service. Bl.a. Xdrive, MozyHome, eller iBackup. De kan tage backup af udvalgte mapper på din computer automatisk så du ikke behøver at tænke mere over det.
4. Brug en ekstern harddisk.
5. Brug Kindo
6. Print det hele ud og opbevar det hos en slægtning.

Dokumentation og backup er altafgørende. Som jeg skriver i min bog Genealogy Online 8th Edition så afhænger din indsats og investeringer i genealogy, på disse to principper. I næste artikel fortæller jeg om dokumentation. God jagt!”

Brasilien fejrer 100-års jubilæet for Japansk immigration til Brasilien den 18. juni, det er 100 år siden det første skib “Kasato Maru” ankom til havnen i Santos.

Siden 1908 er den japanske familie i Brasilien vokset meget. Inden for 7 år flyttede 3434 familier til Brasilien, hvor Første Verdenskrig havde en stor indflydelse på immigrationen. Imellem 1917 og 1940 blev der registreret 164.000 immigranter, hvoraf de fleste arbejde på kaffefarme i staten Sãu Paulo.

100 år efter pionerenes ankomst har Brasilien det største japanske samfund uden for Japan, bestående af mere end 1½ million “Nikkeis” (brasiliansk fødte japanere). De fleste af dem bor stadig i Sãu Paulo, i Liberdade (Dansk: frihed) kvarteret, tæt på centrum. Immigranter fra andre orientalske lande som Kina og Korea, findes også her. Det gør Liberdade-kvarteret til en hurtig rejse til den anden side af jorden.

“Jeg elsker at gå ned til Liberdade for at besøge supermarkederne de sælger fantastiske ting fra den anden side af jorden. Mad, drikkelse og rengøringsmidler deriblandt kommer direkte fra Japan, og det sælger godt i Sãu Paulo. Det er ikke svært at finde et godt sted at spise, men det er altid bedst at spørge en Japansk ven.” skriver Henrique.